KOL

Hvad er KOL?

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, og det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Ca. 430.000 danskere lever med sygdommen, men kun halvdelen ved, de har den. Du kan finde ud af, om du har KOL ved at få en lungefunktionsmåling hos din læge.

Kronisk betyder, at du skal leve med sygdommen resten af livet. Man du kan bremse udviklingen i sygdommen ved at stoppe med at ryge, dyrke motion og tage din medicin. Obstruktiv betyder, at dine luftvejene er obstruerede, dvs. forsnævrede, så det kræver mere arbejde at få luften til at passere i dine lunger end normalt.

De fleste er 50-60 år, når de får diagnosen stillet. Sygdommen er imidlertid snigende, og man kan have været syg i mange år, inden diagnosen KOL bliver stillet. Det typiske tegn på KOL er åndenød ved anstrengelse. Åndenøden skyldes, at lungefunktionen er permanent nedsat. Læs mere om lungefunktion.

Symptomer ved KOL

KOL udvikler sig gradvist, men lungefunktionen er altid nedsat ved KOL. Hvis lungefunktionen kun er let nedsat, bliver du måske kun forpustet, hvis du skal bære noget tungt eller gå på trapper. Når lungefunktionen er meget nedsat kan selv gang i almindeligt tempo give anledning til åndenød.

Når lungefunktionen er dårlig betyder det, at transporten af luft til og fra de små lungeblærer er besværliggjort. Når du har brug for meget luft, f.eks. ved fysisk aktivitet, kan lungerne ikke følge med og transportere tilstrækkelig luft – det føler du som åndenød. I de sene stadier af sygdommen kan bare det at tage tøj på, spise eller børste tænder give anledning til åndenød. Derfor er det meget vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, inden sygdommen bliver invaliderende.

Symptomerne på KOL er:

  • Åndenød (jo værre KOL, jo værre åndenød)
  • Hoste
  • Slim i luftvejene, som man ofte hoster med op

Alle symptomerne behøver ikke være til stede ved KOL.

Hvad sker der i lungerne ved KOL? Åndenøden skyldes typisk to ting: At lungevævet er beskadiget (emfysem), og at der er en kronisk betændelsestilstand i bronkierne. Det kaldes for kronisk bronkitis. Nogle har KOL som følge af emfysem, andre som følge af kronisk bronkitis, men ofte er det en kombination af de 2 årsager. Mange med KOL døjer med vedvarende hoste og slim. Det skyldes kronisk bronkitis, mens emfysem alene ikke giver anledning til hoste og slim.

Rygestop bremser faldet i lungefunktion Når personer med KOL har nedsat lungefunktion, skyldes det, at de gennem mange år har tabt lungefunktion hurtigere end normalt. Vi taber alle en smule af vores lungefunktion hvert år – ca. 30 ml. Hvis man har KOL, vil man ofte miste 60 – 100 ml af sin lungefunktion hvert år. De fleste har fået KOL som følge af rygning, og når de holder op med at ryge, vil det hurtige fald i lungefunktion blive stoppet, dvs. at man ved rygeophør kan bremse yderligere forværring i sygdommen.

KOL opdeles i graderne mild KOL, moderat KOL, svær KOL og meget svær KOL efter, hvor meget lungefunktion, man har tilbage.

 

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du spekulerer på, om du har KOL:

  • Bestil en tid hos vores sygeplejerske til måling af din lungefunktionen (LFU). Dette sker ved en pusteprøve, spirometri.  Udfyld KOL skema (se under skemaer) om dine symptomer
  • Herefter aftales en evt. opfølgende kontrol . Virker behandlingen godt nok?  Supplerende undersøgelser?

Hvis du ved, du har KOL:

  • Kom årligt til kontrol bestående af
  • LFU og bl.pr tagning hos vores sygeplejerske, du skal her have taget al medicin som du plejer.
  • Samtale hos lægen. Medbring her al medicin. KOL skema (se under skemaer) medbringes.

Ved årskontrol sikres at du får den bedst mulige behandling. Samtidig sikres at der ikke er tilstødt andre sygdomme.