Corona – COVID19

D. 30/9-20

Du må fortsat kun komme i klinikken, hvis du har en tid. Kom alene medmindre andet er nødvendigt. Vi anbefaler mundbind. Kom kun lige til tiden. Hold afstand, brug håndsprit.
Ved milde symptomer er det nu muligt selv, at bestille podning på coronaprover.dk. Ved svære symptomer er der forsat behov for at blive telefonisk vurderet.
Årskontroller og “sundhedstjek” forsøger vi at udskyde til der igen er lavere smittetal. De konsultationer som er mulige at gennemføre telefonisk, i stedet for fremmøde, vil blive ændret.
Selvbetjening er midlertidig bevidst ude af drift, så tider skal bestilles telefonisk.

 

D. 13/8-20 Vi har nu været tilbage i 4 uger efter sommerferien. Vi havde håbet på at tilstanden i samfundet (covid19) havde normaliseret sig. Det har den desværre ikke. Det betyder at ingen må henvende sig/komme i klinikken ude tidsbestilling. Det gælder også blodprøver.
Desuden havde vi håbet på at vi kunne komme til at lave årskontroller og lungefunktioner på normalvis. Men det kan endnu ikke lade sig gøre. Ved årskontrollerne. Kommer man som vanligt til diverse undersøgelser, hvorimod en evt opfølgning kommer til at foregå pr telefon.

D. 6/5-20

Vores hjemmeside er fortsat lukket for at der kan bestilles tider.

Vi er begyndt at se lidt flere patienter end vi gjorde i marts. Dvs. at vi ser patienter som ikke kan udsættes eller som har subakut/akut behov for at blive set. Udover fremmøde konsultationerne tilbyder vi besøg, video – og telefon konsultationer.

Videokonsultationer foregår via app’en “min læge”. der skal bookes tid til denne konsultation.

 

Vi opdaterer igen, når der er kommet nye retningslinjer.
❌Obs obs obs❌
Husk at man ikke må møde op i klinikken hvis der forekommer corona symptomer. Ej heller uden tidsbestilling.
Hold afstand til medpatienter og sprit hænde.

 

D. 12/3-20

Fra i dag af, vil der forekomme mange aflysninger af planlagte kontroller. Vi kontakter jer enten pr sms, telefonisk eller mail.

Vi vil indtil videre de næste 14 dage kun have konsultationer for akut syge, eller se de patienter hvor deres problemstillinger ikke kan vente 14 dage. Dette vurderes af klinikken.

Lynlab er lukket – foreløbigt de næste 14 dage.

 

Akut syge kan fortsat ringe og få råd, vejledning mm.

 

Fra næste uge tilbyder vi udvalgte patienter videokonsultation via “min læge” app’en. Så har du ikke allerede den, så få den downloadet på din telefon, ipad eller lign.

CORONA HOTLINE – ring på 70200233

For mere info om corona, kan man finde mere information på sundhedsministeriets hjemmeside,  https://www.sum.dk/

Skal du ud at rejse eller har spørgsmål ift corona og udenlandsrejser kan du finde mere information på udenrigsministeriets hjemmeside https://um.dk/